Hejsa! »
Vi håber at du ikke er blevet skræmt af vores helt utrolige og meget professionelt udførte hjemmeside. Vi er nemlig en meget personlig, social og frem for alt venlig gruppe!
Og hvis der er en ting vi hellere vil, lige bortset fra at høste dine dejlige, velsmagende organer, så er det at have dig med på holdet.
Eneste krav er at du har en times tid eller mere om måneden tilovers, er sød, rar og i stand til at filtrere ironien fra de 2 første afsnit. Udover det er der sådan set frit spil.
Hvis du har lyst til at komme ud og undervise, snakke med folk på fredagsbarer, eller lave større events så er der rig mulighed for det.
Vores events er stort set kun begrænset af initiativtagererne. Så hvis du har nye ideer, eller bare har lyst til at hoppe med på vognen skal du bare tage kontakt til os! Der er helt klart hurtigere respons hvis du søger på en af os over facebook, fremfor at skrive til en af vores "arbejdsmails". Vi er trods alt kun mennesker.
Med håb om at vi har fanget din interesse
-Mikkel Worm
Donaid, Århus
|